JAPANSK CHEESECAKE Denne opskrift kræver lidt kærlighed, men resultatet er det absolut værd. Denne japanske cheesecake kommer familien og vennerne til at tale om rigtig længe.
Hop til:
 
second_bodycontent_area01

20 cm Ø

 
 
 

INGREDIENSER

  • 20 cm springform
  • 125 gr. flødeost (ikke light)
  • 70 gr. sukker
  • 30 gr. smør
  • 50 ml. sødmælk
  • 3 æggeblommer
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt
  • Citronsaft
  • 30 gr. hvedemel (af typen 405)
  • 15 gr. majsmel
  • 3 æggehvider
  • ½ tsk. bagepulver
  • Til servering:
  • 1 mango
  • Citronsaft
  • Hakkede pistacienødder

FORBEREDELSE

  1. Forvarm ovnen til 200°C (ikke varmluft)
  2. Skær et stykke bagepapir til og læg i bunden af springformen og smør siderne med rigeligt med smør. Sæt en høj skål f.eks. et blenderglas på køl, det skal bruges til at piske æggehviderne i senere. Pisk flødeost, halvdelen af sukkeret og smør sammen over et vandbad indtil massen er cremet og sukkeret er opløst. Fjern skålen fra vandbadet og rør mælken i, så blandingen køles en smule. Rør herefter æggeblommerne i en ad gangen. Tilsæt salt, et skævt citronsaft samt vaniljeekstrakt og fold det i massen.
  3. Pisk æggehviderne i det afkølede glas ved lav hastighed, tilsæt gradvis bagepulver og den anden halvdel af sukkeret og øg hastigheden til fuld styrke og pisk indtil æggehviderne er pisket stive men stadig luftige. Fold forsigtigt de piskede æggehvider i kagemassen ad flere omgange. Hæld blandingen i springformen og bank på siden af formen, så evt. lufthuller forsvinder.
  4. Tag et stykke stanniol og pak rundet om bunden af springformen, så samlingerne er dækkede mellem bund og sider. Bag i et vandbad på den nederste hylde i ovnen i 17 min. Reducér herefter temperaturen til 135° C og bag i yderligere 35 min. Sluk ovnen men lad kagen stå i yderligere 20 min. Tag kagen ud og vent på at den løsner sig fra springformens sider efter et par minutter. Tag kagen ud af formen, fjern bagepapiret og lad den afkøle helt på en bagerist.
  5. Til servering: Skræl mangoen og skær den i mindre stykker. Blend halvdelen af mangoen til en puré og bland med de resterende mangostykker og smag til med citronsaft. Mængden af citronsaft afhænger af mangoens sødme. Servér kagen med mangokompot og de hakkede pistacienødder.