BIRCHER MYSLI - KØLESKABSGRØD En version af den kendte bircher mysli, hvor grynene trækker natten over i mælk og yoghurt og dermed er lige til at spise, når man står op. Denne version med frugt og nødder, er en rigtig god og velsmagende start på dagen.
Hop til:
 
second_bodycontent_area01

TIL 2 PERSONER

 
 
 

INGREDIENSER

  • 180 g. havregryn
  • 2 spsk. chiafrø
  • 360 ml. mælk
  • 4 spsk. yoghurt naturel eller græsk yoghurt
  • 1 tsk. vaniljesukker eller ren vanilje
  • 200 gr. Jordbær og hindbær eller 4 abrikoser eller 160 gr. blåbær og brombær eller 140 gr. vindruer
  • 40 gr. hakkede valnødder
  • 2 patentglas eller lignende beholder med låg

FORBEREDELSE

  1. Bland havregryn og chiafrø i en stor skål. Tilsæt mælk, yoghurt, vanilje, rør rundt og lad stå i 30 min. Hæld blandingen i glassene.
  2. Vask frugten, og fjern evt. sten afhængig af den valgte frugt. Skær i ønskede stykker og fordel over grynblandingen sammen med valnødder og sæt låg på. Stil i køleskabet natten over.
  3. Frugter kan varieres alt efter sæson og smag. Andre nødder og frø kan også bruges som topping f.eks. mandler eller græskarkerner.