BIANG BIANG MIAN (KINESISKE NUDLER) Af Kitchen Stories
Hop til:
 
second_bodycontent_area01

2 Portioner

 
 
 

INGREDIENSER

  • 215 ml sojasauce
  • 4 fed hvidløg (finthakket)
  • 150 ml jordnøddeolie
  • 30 g chiliflager
  • 35 g sesamfrø
  • 3 stjerneanis
  • 2 laurbærblade
  • 1 tsk stødt korriander
  • 1 tsk stødt kommen
  • 2 spsk Sichuan pulver
  • 190 ml vand
  • 1 tsk brun sukker
  • 2 spsk Sichuan peberkorn
  • ½ stang kanel
  • 2 fed hvidløg
  • 80 ml risvineddike
  • 300 g mel
  • ¼ tsk salt
  • 2 spsk olie
  • 2 stk bok choy

FORBEREDELSE

Til chiliolien tilføjes sojasauce og hakket hvidløg i en lille skål, og det sættes til side. Olie, sesamfrø, stjerneanis, laurbærblade, stødt koriander og stødt kommen tilføjes til en wok. Blandingen varmes over medium varme til det begynder at stege. Herefter skrues ned til laveste varme og der røres grundigt i 3-4 minutter, eller indtil chiliflagerne begynder at blive gyldenbrune.

Wokken tages af varmen og der tilføjes Sichuan pulver under omrøring. Sojasauce og hvidløg tilføjes lidt ad gangen. Det hele flyttes til en varmebestandig skål så det kan køle ned. Laurbærbladene og stjerneanis fjernes, og blandingen stilles til at hvile i mindst 2 timer. Overskydende sauce kan opbevares i en lufttæt beholder i op til 4 uger.

For at forberede den krydrede sojasauce, tilføjes det resterende sojasauce, vand, sukker, Sichuan peberkorn, det resterende stjerneanis, kanelstangen og de hele hvidløg til en lille kasserolle. Opvarm blandingen over medium varme, skru derefter ned til lav varme og lad det simre i 15 minutter. Tilføj risvineddike under grundig omrøring. Si krydderierne fra. Lad saucen køle ned inden den anvendes. Overskydende sauce gemmes i lufttæt beholder i op til 4 uger.

Mel og salt blandes i en stor skål. Vand røres i melblandingen med spisepinde eller en træske. Dejen æltes efterfølgende med hænderne indtil den er glat og homogen. Dæk dejen til og lad den hvile i 20 minutter.

Del dejen i 12 lige store stykker og rul dem til aflange pølser. Pensel dejen med olie, dæk den til og lad den hæve i yderligere 1 time.

Dejen rulles ud i rektangler på en olieret overflade, men må ikke være længere end en spisepind. Pres derefter en spisepind ned i dejen for hver af de 12 stykker.

Dejen strækkes forsigtigt og slås mod arbejdsfladen. Dejen skilles nu der, hvor spisepinden blev presset ned, og de færdige nudler lægges til side.

Nudlerne koges i saltet vand i 2-3 minutter, hvorefter bok choy blancheres i vandet. Nudlerne fordeles i skåle og de toppes med den krydrede sojasauce, frisk chili og olie. Velbekomme!