
Stålets kvalitet har afgørende indflydelse på kvaliteten af saksen. Stålets kvalitet er grundlæggende for det færdige produkts effektivitet og holdbarhed. Stållegeringer af højeste kvalitet er basismaterialet i sakse fra ZWILLING J.A. HENCKELS. Kvalitetsstålet danner grundlaget for en enestående skæreevne.
Alt efter fremstillingsprocessen anvendes to forskellige ståltyper hos ZWILLING J.A. HENCKELS:
a) Rustfrit stål af høj kvalitet til udstansede sakse
b) Kulstofstål til smedede sakse.
Størstedelen af saksene fra ZWILLING J.A. HENCKELS er lavet af rustfrit højkvalitetsstål. Dette materiale er særligt velegnet til sakse, der kommer i kontakt med fugt, da stålet ikke ruster i fugtig luft.
Kulstofstål er den ældste ståltype og kan hærdes op til 53° Rockwell. Da kulstofstål kan ruste og blive plettet, er de fleste sakse fra ZWILLING J.A. HENCKELS, der er fremstillet af dette materiale, blevet galvaniseret med en overfladebehandling (nikkelbelægning). Det generelle princip gælder også for sakse: Jo højere kulstofindhold, desto større styrke kan der opnås i stålet. Dette er afgørende for æggens skæreevne.