Køkkentilbehør
 
Køkkentilbehør

Fremstilling

Fra råvare til færdigt produkt

Fremstillingsprocessen for køkkenredskaber af serien TWIN Select er yderst kompliceret og varierer meget afhængigt af det enkelte køkkenredskabs formål. Fremstillingen af opøsere og paletter omfatter f.eks. 30 arbejdsgange. Selvom mange produktionstrin går igen for en lang række redskaber, fremstilles visse hoveddele af mange forskellige materialer afhængigt af redskabets formål. Derfor anvendes mange forskellige processer og maskiner.

1. Udstansning af emner

Alle enkeltdele på et køkkenredskab er udstanset af rustfrit stål. Det er et princip, at alle hoveddele og skafter udstanses for sig. Også alle spalter i paletter og huller i skummeskeer udstanses på dette produktionstrin.

2. Formgivning

De udstansede emner formgives ved hjælp af valsning, udstansning og bøjning. Skafterne får den buede form, der er så vigtig for stabiliteten. De buede kanter opnås ved en særlig valseproces kaldet konveks formgivning.

3. Samling

De fleste af metaldelene svejses. Hoveddelene på serveringsredskaberne svejses fast til skaftet.

Lukkede skafter: først bundtes hoveddelene sammen i en kapsel, der dernæst limes ind i skaftet. Limen gør samtidig sammenføjningen vandtæt.

4. Slibning

Den første overfladebehandling fjerner ujævnheder fra svejseprocessen og efterlader en jævn overflade. Alle kanter på skafter og hoveddele samt på spalter og huller afrundes ved slibning.